Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport for 2018 er udkommet

Årsrapporten giver et indblik i Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2018 og indeholder vores samlede vurderinger af kvaliteten i tilbud på børne- og ungeområdet, voksenområdet og i plejefamilier. Årsrapporten indeholder også et afsnit om kvaliteten i forhold til det økonomiske tilsyn.

I årsrapporten kan du også læse om vores særlige fokus på borgerinddragelse i 2018. Her giver vi et indblik i nogle af de metoder, der har vist sig at være særligt velegnede til at inddrage borgerne på tilsynsbesøget. Afsnittet indeholder også nogle overvejelser om tilbuddene og plejefamiliernes evne til at inddrage borgerne i beslutninger, der angår dem selv.

Som noget nyt indeholder årsrapporten et afsnit om den overordnede tilbudsstruktur på det specialiserede socialområde i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje. Her kan du blandt andet læse hvor mange pladser tilbuddene i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje varetager til sammen, og hvordan de fordeler sig på forskellige tilbudstyper (paragraffer). Årsrapporten indeholder også et afsnit om udviklingen på plejefamilieområdet og den aktuelle portefølje af plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstaden.

I forbindelse med udgivelsen af årsrapporten afholder vi en række erfa-møder i samarbejde med Socialtilsyn Øst, hvor formålet er at præsentere relevante tal og anbefalinger fra årsrapporten. Læs mere om erfa-møderne og tilmeld dig på følgende links: 
Erfa-møde for handicaptilbud den 13. maj
Erfa-møde for psykiatri- og misbrugstilbud den 13. maj
Erfa-møde for børne- og ungetilbud den 16. maj

Der vil blive afholdt et tilsvarende møde for plejefamilieområdet den 19. september 2019. Informationer herom følger senere.

Årsrapporten kan downloades i boksen til højre.

Årsrapporten udkommer i en mindre udgave senere på måneden.

Socialtilsyn Hovedstaden ønsker rigtig god læselyst med årsrapporten.

 

Nyheden blev udgivet

tirsdag, 2 april, 2019

Downloads