Midlertidig stilling som tilsynskonsulent indenfor plejefamilieområdet

Brænder du for at sikre kvalitet i arbejdet med generelt godkendte plejefamilier?

Socialtilsyn Hovedstaden søger en fagligt dygtig og engageret tilsynskonsulent, der skal være med til at føre det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier i alle kommuner i Region Hovedstaden undtagen Frederiksberg kommune, samt i Holbæk Kommune.
Organisatorisk er Socialtilsyn Hovedstaden placeret i Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune, og har til huse på Frederiksberg Rådhus. Tilsynsopgaverne er dog placeret i hele regionen.

Vi søger:
• En tilsynskonsulent (midlertidig stilling til 31. juli 2019) 37 timer ugentligt til sektionen for plejefamilier

Stillingsbeskrivelse og profil
Vi søger en kollega med solid socialfaglig viden om børne og plejefamilieområdet og med en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, socialpædagog eller lignende relevant uddannelse. Stillingen er tilknyttet plejefamiliesektionen, men man skal endvidere være indstillet på at udføre tilsynsopgaver på såvel børne- som voksenområdet.

Som tilsynskonsulent skal du være indstillet på at arbejde selvstændigt og i samarbejde med dygtige kollegaer have fokus på at analysere og beskrive kvaliteten i generelt godkendte plejefamilier. Du vil med afsæt i kvalitetsmodellen skulle bidrage til at udvikle kvaliteten af plejefamilierne. Udover at føre tilsyn med kvalitet skal du være med til at træffe afgørelser om f.eks. påbud og skærpet tilsyn. Myndighedserfaring er derfor en fordel.

Stillingen forudsætter, at du har viden om og erfaring med socialfaglige metoder og tilgange i arbejdet med plejefamilier, samt viden om psykosociale problemstillinger.

Vi forventer af dig, at du
• Er omstillingsparat og brænder for at højne kvaliteten for landets mest socialt udsatte mennesker
• Er god til at lytte og analysere komplekse problemstillinger
• Har erfaring fra det specialiserede socialområde, navnlig indenfor plejefamilieområdet
• Har viden om og overblik over forskellige socialfaglige og pædagogiske retninger og metoder
• Har en vis erfaring med myndighedsfunktioner og erfaring med at arbejde i IT-løsninger
• Arbejder selvstændigt, effektivt og med gode evner for samarbejde
•  Har gode skriftlige formidlingsevner og kan lide administrative opgaver
• Har et godt humør med en god portion humor
Derudover er det en klar fordel, hvis du har tilsynserfaring fra dit tidligere arbejde
 
Tiltrædelse og ansøgningsfrist
Stillingen er en fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og med tiltrædelse den 1. april 2018. Stillingen er midlertidig med ophør den 31. juli  2019.
Jobbet forudsætter, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed i tilsynsarbejdet.
Ansøgningsfristen er fredag den 16. februar 2018 kl. 12.00, og ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. februar 2018. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Hvis der er spørgsmål til stillingen kan sektionsleder Pia Eriksen kontaktes på tlf. 9133 3205.

Søg stillingen her.

 

Nyheden blev udgivet

lørdag, 3 februar, 2018