Stillingsopslag - socialtilsynet søger en tilsynskonsulent til børne- og ungeområdet

Ansøgningsfrist den 17. marts 2017 kl. 12.00

Brænder du for at for at gøre en forskel for udsatte og anbragte børn?

Socialtilsyn Hovedstaden søger en fagligt dygtig og engageret tilsynskonsulent til tiltrædelse hurtigst muligt. Du skal være med til at føre det driftsorienterede tilsyn med sociale døgn- og behandlingstilbud for børn og unge i vores region samt i Holbæk Kommune samt med visse dagbehandlingstilbud, hvor der er indgået særskilt aftale om tilsyn med driftsherren. Du skal ligeledes i et vist omfang føre tilsyn med plejefamilier.

Organisatorisk er Socialtilsyn Hovedstaden placeret i Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune, og har til huse på Frederiksberg Rådhus. Tilsynsopgaverne er dog placeret i hele regionen.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling som tilsynskonsulent primært til Børn- og Ungesektionen med ansættelse snarest muligt og ca. 1 år frem.

Stillingsbeskrivelse og profil
Vi søger en kollega med solid socialfaglig viden om anbragte og udsatte børn og familier og med en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, socialpædagog, socialformidler eller lignende relevant uddannelse.

Som tilsynskonsulent vil du i samarbejde med dygtige kollegaer have fokus på at analysere og beskrive den faglige kvalitet i sociale tilbud for udsatte børn, unge og voksne. Du vil få et unikt indblik i de sociale tilbud inden for Socialtilsyn Hovedstadens myndighedsområde, og du vil med afsæt i en kvalitetsmodel analysere kvaliteten og bidrage med din faglige viden til at udvikle kvaliteten af tilbuddene. Udover at føre tilsyn med den faglige kvalitet skal du være med til at vurdere tilbuddenes økonomiske drift og træffe afgørelser om f.eks. påbud og skærpet tilsyn. Myndighedserfaring er derfor en fordel.

Stillingen forudsætter, at du har viden om og erfaring med socialfaglige metoder og tilgange i arbejdet med anbragte børn og med udsatte familier.

Vi forventer af dig, at du:
• Er omstillingsparat og brænder for at højne kvaliteten for samfundets mest sårbare og udsatte mennesker
• Er god til at lytte og analysere komplekse problemstillinger
• Har erfaring fra det specialiserede socialområde – navnlig børneområdet
• Har viden om og overblik over forskellige socialfaglige og pædagogiske retninger og metoder
• Har en vis erfaring med myndighedsfunktioner
• Arbejder selvstændigt, effektivt og med gode evner for samarbejde
• Har gode skriftlige formidlingsevner og kan lide administrative opgaver
• Har et godt humør med en god portion humor

Derudover er det en klar fordel, hvis du har tilsynserfaring fra dit tidligere arbejde.

Tiltrædelse og ansøgningsfrist
Stillingen er en fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og med tiltrædelse den 1. april 2017 eller snarest muligt derefter. Den midlertidige ansættelse gælder frem til den 28/2-2018.

Jobbet forudsætter, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed i tilsynsarbejdet.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 17. marts 2017 kl. 12.00. Kandidaterne til samtale udvælges den 21.  marts 2017, og der gennemføres samtaler den 24. marts 2017.

Læs job- og personprofilen i download boksen til højre.
Hvis der er spørgsmål til stillingen kan sektionsleder Kristina Vang Jensen (Børn- og Ungesektionen) kontaktes på tlf. 9133 3204.

 

Nyheden blev udgivet

torsdag, 23 februar, 2017