NyhederStudentermedhjælper til Socialtilsyn Hovedstadens økonomistab

Studentermedhjælper til Socialtilsyn Hovedstadens økonomistab

27. maj 2019
Nyhed

Er du i gang med en økonomisk uddannelse, får du hos os muligheden for at arbejde med økonomiopgaver inden for det specialiserede socialområde. Du vil få en bred indsigt i tilbudsøkonomi i såvel offentlige virksomheder som private virksomheder. Vi fører tilsyn med tilbud, som er godkendt i henhold til Lov om Socialtilsyn, og som er etableret som et offentligt tilbud, selvejende institutioner, fond, koncern, ApS, A/S, IVS eller enkeltmandsvirksomheder.

Arbejdsopgaver:

  • Registrering og elektronisk journalisering af tilbuddenes indsendte budgetter, årsrapporter og revisionsprotokollater
  • Gennemgang og kontrol af tilbuddenes økonomi
  • Besvarelse af telefoniske henvendelser generelt til socialtilsynet
  • Ad-hoc opgaver generelt i socialtilsynet

Om dig som kandidat:

  • Du er studerende og har gennemført første år på en videregående uddannelse (HA Almen, stud.polit., Finans, el.lign.)
  • Vi lægger vægt på, at du: Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel når vi har travlt
  • Er servicemindet

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et bredt indblik i det specialiserede socialområde, og hvordan der arbejdes med implementeringen af det økonomiske tilsyn i praksis
  • Et spændende studiejob, hvor du får mulighed for at afprøve dine færdigheder fra studiet i praksis
  • Mulighed for indflydelse på arbejdsopgaverne
  • Gode kollegaer og løbende faglige sparring

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 15 timer pr. uge, og timefordelingen planlægges efter aftale. Der udvises fleksibilitet i eksamensperioder. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med eventuel mulighed for forlængelse. Stillingen aflønnes efter satserne for kommunalt ansatte studenter. Tiltrædelse d. 1. august 2019.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte chefsekretær Gitte Lindholm på tlf. 9133 3210 eller mail: gili01@frederiksberg.dk

Vi skal have din elektroniske ansøgning senest den 13. juni 2019 kl. 12.00. Udvælgelse af kandidater til ansættelsessamtaler vil ske d. 17. juni 2019. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 25. juni 2019.

Du kan søge stillingen her

Kort om Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Hovedstaden varetager tilsyn med plejefamilier samt private og offentlige anbringelsessteder, botilbud og sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne i Region Hovedstaden og Holbæk Kommune. Socialtilsyn Hovedstaden har hjemsted på Frederiksberg Rådhus. Du kan læse mere om Socialtilsyn Hovedstaden her: http://socialtilsyn.frederiksberg.dk/
 

Nyheden blev udgivet Mandag 27. maj, 2019