Nyhedsbrev om årsrapport/årsregnskab 2021
Socialtilsyn Hovedstaden gør med denne nyhed opmærksom på, at alle private og offentlige tilbud skal udarbejde årsrapport for 2021 (nøgletal) senest den 1. maj 2022, jf. § 14 i bekendtgørelse om socialtilsyn.
Socialtilsyn Hovedstaden gør med denne nyhed opmærksom på, at alle private og offentlige tilbud skal udarbejde årsrapport for 2021 (nøgletal) senest den 1. maj 2022, jf. § 14 i bekendtgørelse om socialtilsyn. Årsrapporten skal indberettes som nøgletal på Tilbudsportalen under fanen ”Årsrapporter”.
Private tilbud skal desuden indsende deres reviderede årsregnskab med revisionspåtegning samt revisionsprotokollat umiddelbart efter revisionens afslutning til socialtilsynets hovedadresse (socialtilsyn@frederiksberg.dk).
Kommunale og regionale driftsherrer skal indsende den kommunale eller regionale revisions beretning om revisionen af deres regnskab til socialtilsynets hovedadresse (socialtilsyn@frederiksberg.dk).
Læs mere om indberetning af årsrapport og årsregnskab på Socialtilsyn Hovedstadens hjemmeside.
Nyheden blev udgivet mandag 21. marts, 2022